alyona alyona & Jerry Heil “Teresa & Maria” | Panelet bedømmer Ukraine (ESC 2024)

“Panelet bedømmer” er tilbage og klar til Eurovision 2024-sæsonen med afstemning, reviews og reaction videoer. Som en optakt til Eurovision Song Contest 2024 vurderer vi alle årets 37 bidrag og kårer vores vinder frem mod prøvestart i Malmø.

Som en del af vores optakt til årets store musikfest har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. Fra den 30. marts 2024 tæller vi ned med én sang pr. dag.

Advertisement

“Panelet bedømmer” er lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark).
13 personer har afgivet sine stemmer og udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil repræsentanter fra GEE og OGAE Danmark diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af den samlede afstemning.

Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude.

Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

Læs alt om Eurovision Song Contest 2024 >>

Afstemning

Reviews

Jeg kan faktisk virkelig godt lide den indspillede version af nummeret, men jeg synes desværre at live performance er for svag, og at der bliver sunget lige lovligt falsk i forhold til hvad man kan slippe afsted med. Men den melankolske lyd i omkvædet synes jeg er skøn, og jeg tror at mange vil finde årets ukrainske bidrag i deres smag. 

Clara

Jeg elsker refrænet i dette nummer og er et jeg tager mig i at gå og nynne lang tid efter nummeret slut. Vers og rap-del er jeg mindre fan af, men funktionen af begge dele er jo at sætte refrænet i relief, så jeg lever med det 😉
Af alle mulige politiske årsager kommer Ukraine let med over i finalen, men musikalsk er det faktisk også helt forsvarligt

Mette S

Det er virkelig et skønt musikalsk univers de to kvinder tager os ind i med denne sang. Den nærmest hypnotiske grundtone der ligger under, som så bliver brudt af både rap og sungne vers gør, at det både er smukt og har kant. Sangen var staget ret enkelt ved den nationale finale, men det ville ligne ukrainerne dårligt ikke at finde på noget unikt ved Eurovision, så jeg tror vi har noget rigtig godt i vente.

Mikal

Et af Ukraines bedste bidrag i mange år, som går direkte under huden på mig og byder på alt det, jeg elsker ved Eurovision. Jerry skaber en smuk, magisk og melankolsk stemning, mens alyona alyona tilfører noget kant og attitude med den powerfulde rap del.
Begyndelsen giver mig 1944-vibes og generelt har bidraget et kæmpe staging potentiale på den store scene i Malmø.
Med krigen i ukraine går budskabet om håb, næstekærlighed og forening – symboliseret ved mother Teresa og Jomfru Maria – direkte i hjertet, og jeg tror mange TV-seere vil blive ramt på samme måde. Ukraine er godt på vej mod En top 5 placering i Malmø.

Mette C

Videopanelet bedømmer

Om afstemningen:
I panelet sidder 13 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.

Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige panelmedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen.

I vores video reviews tager vores faste videopanel bestående Simon, Daniel og Mikal samt gæster de 37 bidrag under (k)ærlig behandling og præsenterer desuden resultatet fra det samlede panel.

Det samlede panel består af:
– Aleksander Pagels
– Asger Bach Holst 
– Clara Amalie Singerholm Christiansen
– Daniel Nitz Andresen
– Mette Christensen
– Mette T. Svendsen
– Michael Thygesen
– Mila Kovalj
– Morten Kaiser
– Nicole Nitz Andresen
– Simon Falk
– Zakarias de los Reyes

Video