Joost Klein – “Europapa” | Panelet bedømmer Holland (ESC 2024)

xr:d:DAGAy2HZyQU:41,j:4808017348737471971,t:24041314

“Panelet bedømmer” er tilbage og klar til Eurovision 2024-sæsonen med afstemning, reviews og reaction videoer. Som en optakt til Eurovision Song Contest 2024 vurderer vi alle årets 37 bidrag og kårer vores vinder frem mod prøvestart i Malmø.

Som en del af vores optakt til årets store musikfest har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. Fra den 30. marts 2024 tæller vi ned med én sang pr. dag.

Advertisement

“Panelet bedømmer” er lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark).
13 personer har afgivet sine stemmer og udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, så vil repræsentanter fra GEE og OGAE Danmark diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af den samlede afstemning.

Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude.

Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

Læs alt om Eurovision Song Contest 2024 >>

Afstemning

Reviews

 Årets bidrag fra Holland har en kæmpe underholdningsværdi, og hænger også fast i hjernen når man hører den en enkelt gang. Et super klassisk og dog meget anderledes take på en Eurovision sang, og jeg er sikker på, at Holland kommer til at få et ganske glimrende resultat i år. Det er meget anderledes end mange tidligere år, hvor Holland har valgt at repræsentere sig gennem stilfuld country inspireret pop. Dog tror jeg stadig at vi skal se Holland dyste om høje point i år.

Clara

Hollands bidrag er et af den slags, der er mere underholdning og performance end god musik. I Eurovision er der altid numre, hvor man får en stærk fornemmelse af at kunstneren eller kunstnerne er populære i hjemlandet og, at denne faktor har været udslagsgivende for sejren i deres nationale finale. Det skal der også være plads til. Og på en måde er det befriende, at ikke alle lande går hard core efter en topplacering, men hellere vil vise noget af deres folkesjæl. Det gør Joost her. Nummeret er ikke decideret dårligt, men efter min mening for primitivt til at gøre sig gældende i toppen. Jeg tror dog på finaleplads og stemmer fra dem, der værdsætter underholdningen vil forhindre blamagen.

Mette S

Hvis jeg skal være sød ved sangen her, så kan jeg godt høre potentialet for at gå viralt, for det er meget let at afkode sangens budskaber, også selv om den er på hollandsk. Det kommer sikkert også til at se sjovt ud på scenen. Jeg synes bare at det bliver for barnligt. Det bliver for repetitivt for mig, og der er for lidt substans.

Mikal

Rambo Amadeus gav os i 2012 Euro Neuro og nu er Joost Klein klar med Europapa – uden tvivl med et noget større hit- og resultatpotentiale end førstnævnte. Jeg er lidt splittet! på den ene side kan jeg godt værdsætte det skæve, komiske og enormt catchy element, som Joost leverer – og ikke mindst referencerne til mine (MEGET!) unge dage! Hej 2 Unlimited 🙂 På den anden side så bliver det lidt Austin Powers pinligt. Jeg tror bestemt TV-seerne vil sende masser af stemmer i Hollands retning, men tvivler på at juryen viser samme entusiasme.

Mette C

Videopanelet bedømmer

Om afstemningen:
I panelet sidder 13 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.

Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige panelmedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen.

I vores video reviews tager vores faste videopanel bestående Simon, Daniel og Mikal samt gæster de 37 bidrag under (k)ærlig behandling og præsenterer desuden resultatet fra det samlede panel.

Det samlede panel består af:
– Aleksander Pagels
– Asger Bach Holst 
– Clara Amalie Singerholm Christiansen
– Daniel Nitz Andresen
– Mette Christensen
– Mette T. Svendsen
– Michael Thygesen
– Mila Kovalj
– Morten Kaiser
– Nicole Nitz Andresen
– Simon Falk
– Zakarias de los Reyes

Video