Malmø 2024 – Her er det store overblik over fan events under Eurovision

Malmø Arena lægger rammer for Eurovision Song Contest 2024

Om under en uge går prøverne i gang forud for Eurovision Song Contest 2024 og snart rykker fans fra hele verden ind i Malmø, hvor der vil være masser af spændende events. Vi har samlet de vigtigste herunder og hører gerne fra dig, hvis du kender til andre events, som vi bør tilføje til listen.

Eurovision Village

Sveriges ældste ‘folkepark’, og et af Malmøs mest elskede offentlige steder, bliver til Eurovision Village i dagene fra den 4. til den 11. maj. Parken bliver et dedikeret Eurovision-område med unikke oplevelser for fans.

Advertisement

Du kan desuden se den direkte transmission af finalen fra Malmö Arena på storskærme den 11. maj kl. 21:00. Der er gratis adgang og arrangementet kræver ikke billet.

Hovedscenen, Euphoria Stage, vil henover ugen byde på særlige arrangementer, koncerter med Eurovision-navne og andre kunstnere.

Den mindre scene, Tattoo Stage, byder ligeledes på koncerter og andre særlige begivenheder med et mindre publikum.

Den klassiske ‘Brändan’ bliver under Eurovision ugen til Dancing Queen Stage.

Vi vil bl.a. fremhæve Malena Ernman, Conchita Wurst, GO_A, Eurovision Village Drag Night med bland andre danske DQ samt ABBA Music on Fire.

Du kan tjekke det fulde program for Eurovision Village lige her.

Eurovision Street – Friisgatan

Friisgatan i Malmø bliver til Eurovision Street – En gade med adskillige festlige steder samt mad og drikke. Derudover vil området omkring Malmö Live og Malmö Centralstation også være vært for små spillesteder til koncerter og forestillinger.

Friisgatan i Malmø, foto: Malmo.se

Malmö Live


Malmö Live Congress- og Koncerthus bliver fyldt med fester under Eurovision Song Contest. Her afholder Malmø åbningsceremonien. Malmö Live vil også være vært for den Turquoise Carpet og Euroclub.

Malmö Lives findes man tæt på Malmø Centralstation.

På finaleaftenen den 11. maj er der Eurovision Song Contest finalefest på Malmö Live. Følg med i showet på storskærme placeret to forskellige steder i lokalet: i koncertsalen (siddende) og i kongressalen (stående). Der vil også være mindre skærme rundt omkring i bygningen, så ingen går glip af, hvad der sker live i Malmö Arena.

Efter finalen byder Malmö Live på et stort afterparty. Du kan finde mere information om finalefesten lige her og købe billetter her.

Malmö Live | Foto: Malmo.se

EuroGlam

EuroGlam popper op i Eurovision Village. Den udendørs restaurant vil være åben fra den 4. til den 11. maj fra kl. 12 til 22:00 og tilbyder mad, drikke og underholdning samt en fantastisk udsigt over Eurovision Village-scenen. Herudover byder EuroGlam på et indendørs lokale, hvor man kan opleve de 3 live shows, pre- og afterparties samt middagsshows med drag, karaoke og dans.

Du kan se det fulde program og købe billetter her.

ABBA World i Malmø

50 år efter ABBA’s internationale gennembrud ved Eurovision Song Contest, slår ABBA World dørene op i Malmø.

For allerførste gang vil fans nu have mulighed for at nyde alle aspekter af ABBA-oplevelsen i løbet af de to uger, hvor Eurovision Song Contest vil være i byen.

ABBA World åbner dørene mandag den 29. april og inviterer både gamle og nye fans til at udforske dele af ABBA The Museum, ABBA Voyage, Mamma Mia!, Mamma Mia! The Party og Polar Music International på én gang.

ABBA World er åben på Södergatan 28 mellem 29. april og 12. maj.

Mailingliste

Euro Fan Café

Update: Euro Fan Cafeen er flyttet til Admiralen i Malmø. Læs mere på eventets nye Instagram profil.

Moriska Paviljongen lægger igen rammerne for årets Euro Fan Café fra den 4. til 11. maj. Euro Fan Caféen er et mødested for fans, hvor man bl.a. kan møde årets Eurovision artister, sangskrivere og andre Eurovision navne. Der vil bl.a. være talkshows, karaoke, musik quizzer og drag shows. Caféen byder naturligvis også på mad og drikke med daglig åbningstid kl. 11.00.

Læs mere og køb billetter her.

Malmöhagen Eurovision Pre-Party

Mere end 37 navne er bekræftet til årets sidste pre-party, som afholdes på spillestedet Volume by Disie i København og byder på 13 timers underholdning, 2 koncerter, 2 scener, quiz, karaoke konkurrence, Scandinavian Songbook Pre-Show og After Show Party Concert & Euroclub.

Udover flere af Eurovision 2024-artisterne kan du møde Danmarks senste Eurovision vinder Emmelie De Forest, Tim Schou (fra A Friend in London), Sander Sanchez (DMGP 2020) og Melanie Wehbe, som er blandt sangskriverne på årets danske Eurovision bidrag “Sand”.

Læs mere og køb billetter her.

EUROfansClub Malmø


EUROfansCLUB Malmo afholdes over 6 aftener på Etage Club Malmo. Arrangementet bliver afholdt over fire etager, herunder en etage dedikeret som afslapningsområde, hvis du føler behovet for at læne dig tilbage og slappe af. Temaerne de forskellige aftener er:

  • Opening Night – den 6. maj fra kl. 21.30
  • Euro Justice – den 7. maj fra kl. 20.00
  • Wiwi Jam – den 8. maj fra kl. 21.30
  • Euro Queens Night – den 9. maj fra kl. 20.00
  • Petitvision – den 10. maj fra kl. 21.30
  • Celebration Night – den 11. maj fra kl. 20.00

Billetter kan købes her.

EUROfansClub København

EUROfansCLUB har også en klub i København, som afholdes på Play Club.

Tema aftenerne i København ligner dem i Malmø:

  • Wiwi Jam – den 7. maj fra kl. 20.00
  • Euro Justice – den 8. maj fra kl. 21.00
  • Euro Queens Night – den 9. maj fra kl. 20.00
  • Petitvision – den 10. maj fra kl. 21.00
  • Celebration Night – den 11. maj fra kl. 20.00

Billetter kan købes her.

Emporia Rooftop Lounge (Wiwibloggs)

I lighed med sidste år står Wiwibloggs bag årets Eurovision Lounge, som er placeret i Malmös store shopping center, Emporia, der er placeret lige overfor Malmö Arena. Emporia Rooftop Lounge foregår fra 4. til 11. maj.

Emporia Rooftop Lounge byder på live optrædener fra årets Eurovision artister, Q&A sessions, Meet-and-greets, Eurovision karaoke, Live DJs, food trucks, drag shows og meget andet.

Eurovision Sing-Along Tours cAnal Tours i København

cAnal Tours, som normalt inviterer på kanalrundfart under årets Copenhagen Pride, præsenterer under Eurovision week deres “Eurovision Sing-Along Tours” med Chantal al Arab i København. Her kan du sejle på Københavns kanaler og synge med på de største hits fra Eurovision Song Contest. Chantal vil bl.a. fortælle om den gang, hun var backup-danser for Johnny Logan og andre eventyr. Alle historier vil være på engelsk. Du kan deltage fra den 7. til 10. maj.

Læs mere og køb billetter her.

Kort over Malmø

Kilde: Eurovision.tv

Øvrige events

DatoEventLokation
3/5Drag Race Royalty: Krystal Versace & Envy PeruMoriska Paviljongen
4/5-11/5Eurovision weekMalmö Brewing Co
5/5Glitter MarketMoriska pavilion
6/5-11/5Eurovision KaraokeMöller Lilla Torg 3
7/5-10/5Bubbel AW med Eurovision temaThe Bishops Arms Gustav
8/5-10/5Eurovision CruisesLilla Strandgatan, Landskrona
8/5-11/5Glam och Glitter hos din granneKronprinsen Malmö
8/5Cornelia Jakobs koncertBabel
10/5Eurovision-Special Sip & Paint PartyMastgränd 8
10/5Lord of The Lost koncertBabel
10/5Schlagerkväll med allsång!Rådmansgatan 20