Grækenland afslører sit bidrag til Rotterdam 2020, ‘Superg!rl’

Stefania, Fokas Dance
Foto: ERT

Efter en intern udvælgelse kan vi nu endelig høre Grækenlands bidrag, som fik præmiere både på ERTs show “Countdown to Eurovision”, men også på Stefanias egen Youtube kanal.

‘Superg!rl’ opfordrer unge mennesker til at tro på dem selv og er fortællingen om Stefanias eget liv og kampen mellem at være studerende og drømmen om at bliver sanger. Det hele samlet i en nutidig op-tempo popsang.

Advertisement

Eurovision Dream Team bag Stefania

‘Superg!rl’ er skrevet af Dimitris Kontopoulos i samarbejde med Sharon Vaughn og det græske producerteam Arcade.

Dimitris Kontopoulos debuterede med ‘Work Your Magic’ til Koldun i 2007. Han har været involveret i bidrag til bl.a. Hviderusland, Azerbaijan, Grækenland og Rusland, deriblandt ‘You are the only one’ og ‘Scream’ til Sergey Lazarev og ‘Hold You’ til Farid Mammadov.

Sharon Vaughn var også en del af teamet bag Sergey Lazarev’s ‘Scream’ og har desuden bl.a. været med til at skrive ‘Waterline’ til Jedward.

‘Superg!rl’ er skrevet i samarbejde med det græske producerteam Arcade.

Showet er lagt i hænderne på Fokas Evaggelinos, som også stod for ‘Scream’, ‘My Lucky Day’, ‘You Are the Only One’, ‘Hold Me’ og ‘My Number One’.

Du kan læse mere om Stefania og bidraget her

Grækenland

Bidrag41 (Debut: 1974)
Seneste2021 Stefania – Last Dance
Kvalifikation11/14 (79%)
Bedste plc.Vandt i 2005
Værste plc.16. af 18 i Semifinale (2016)
Bedste venner Gns.: 11.15 Gns.: 9.2 Gns.: 8.75
Værste venner Gns.: 1.05 Gns.: 1.07 Gns.: 1.09