GEE-panelets reviews: Israel (Eurovision 2020)

Foto: Ran Yehezkel

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi vil diskutere og rangere årets 41 Eurovision-bidrag, som jo desværre ikke får lov til at dyste i Rotterdam.


Efter skuffelsen over aflysningen af årets Eurovision Song Contest og den kommende tur til Rotterdam så småt har lagt sig, så har vi med fornyet mod og entusiasme kastet os ud i at diskutere årets “could have been”-Eurovision-bidrag og til sidst kåre en vinder.

Advertisement

Men vi har brug for jer! Hjælp os med at dele Eurovision-stemning i den kommende periode, der jo ikke bliver helt, som vi havde ønsket os: Del din mening i vores opslag på Facebook og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene. Det er altid sjovest at diskutere sangene med andre 🙂

Om panelet:
I Good Evening Europe-panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år. Du kan læse mere om, hvad de 8 jurymedlemmer anser som den “perfekte vindersang” og få en introduktion til jurymedlemmerne her.

Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en tidligere radiovært, en finsk poptøs som elsker Chanée og N’Evergreen, en fodboldfan og tidligere komiker, en softwareudvikler og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – rangeret hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Du kan se medlemmernes point nederst i artiklen samt bidragets gennemsnit.

Læs ogsåPræsentation af Good Evening Europe-panelet – Eurovision 2020

Eden Alene – Feker Libi

Friskt bidrag med et etnisk præg, som når vidt omkring både i sprog og udtryk i løbet af de tre minutter. Det er Shakira møder Haba Haba møder Mellemøsten, hvilket egentlig lykkes okay, men måske skulle de have valgt en stil og gennemført den. Omkvædet er dog catchy, så det vinder den på.

Simon

Eden Alene er beyond fantastisk! Hendes stemme, udstråling, rytmik og evne til at gøre ethvert materiale til sit eget er i en klasse for sig. Jeg har set en del af Eden’s optrædener i Israels “The Next Song” og har sjældent været mere begejstret for alle bidrag i en udvælgelse som ‘Feker Libi’, ‘Roots’, ‘Rakata’ og ‘Savior in The Sound’. Selvom ‘Rakata’ stadig kører på repeat i mit hoved, så var ‘Feker Libi’ nok den rigtige vindersang, som den 19-årige sangerinde med de etiopiske rødder da også tilfører massevis af energi og charme.
Men når man først har hørt “forkølet bi”, så bliver det omkvæd aldrig det samme igen!

Mette

Jeg kan egentlig virkelig godt lide de her etniske toner, jeg kan virkelig godt lide Eden Alene. Men jeg køber slet ikke Feker Libi. Jeg kan ikke engang sætte en finger på, hvor det går galt, men der er bare et eller andet, der giver mig en følelse af, at alt potentialet slet ikke bliver forløst. Det er en underlig, halvfærdig følelse. Jeg håber, Eden kommer tilbage i 2021 med en bedre sang.

Daniel

Mange er vilde med årets israelske bidrag, som i min optik bare gerne vil alt for meget, uden nogensinde at nå i mål med noget af det. Jeg forstår ikke slutningen som pludselig skifter drastisk i forhold til resten af nummerets rytmik. Når det er sagt, er omkvædet bestemt catchy, og jeg er sikker på, at hun nok skal klare sig super fint som Israels repræsentant i 2021.

Clara