GEE-panelets reviews: Italien (Eurovision 2020)

Foto: Giuseppe Gradella

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi vil diskutere og rangere årets 41 Eurovision-bidrag, som jo desværre ikke får lov til at dyste i Rotterdam.


Efter skuffelsen over aflysningen af årets Eurovision Song Contest og den kommende tur til Rotterdam så småt har lagt sig, så har vi med fornyet mod og entusiasme kastet os ud i at diskutere årets “could have been”-Eurovision-bidrag og til sidst kåre en vinder.

Advertisement

Men vi har brug for jer! Hjælp os med at dele Eurovision-stemning i den kommende periode, der jo ikke bliver helt, som vi havde ønsket os: Del din mening i vores opslag på Facebook og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene. Det er altid sjovest at diskutere sangene med andre 🙂

Om panelet:
I Good Evening Europe-panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år. Du kan læse mere om, hvad de 8 jurymedlemmer anser som den “perfekte vindersang” og få en introduktion til jurymedlemmerne her.

Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en tidligere radiovært, en finsk poptøs som elsker Chanée og N’Evergreen, en fodboldfan og tidligere komiker, en softwareudvikler og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – rangeret hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Du kan se medlemmernes point nederst i artiklen samt bidragets gennemsnit.

Læs ogsåPræsentation af Good Evening Europe-panelet – Eurovision 2020

Diodato / Fai Rumore

Jeg er ikke en af dem, der kan holde til at se flere dages Festival di San Remo plus 6 timers finale, så jeg hørte først Fai Rumore efter den havde vundet, men jeg forelskede mig i den med det samme. Stærk italiensk powerballade med god vokal, som sammen med Schweiz havde været bedste bud på en ballade-vinder i år, og så er det italienske sprog bare smukt i denne type sang.

Simon

Fai Rumore var min tidlige favorit, og siden da er der kun 1-2 sange der har overhalet den. Jeg forstår ikke et ord italiensk, men jeg føler den 100%, fordi Diodato bare får sunget med så meget følelse og indlevelse. Italien er kendt for at sende fremragende håndværk år efter år, og det har de gjort igen. Selvom sangen ikke er lige så moderne og spændende som Soldi, så tror jeg, de kunne have blandet sig i toppen igen i år.

Daniel

Til trods for at Italien i år ikke ligger helt i toppen hos mig (som de ellers har gjort de sidste par år) kan man ikke komme udenom, at Italien har fanget lige præcis hvordan de skal skrue deres Eurovision bidrag sammen. De har de sidste ihvertfald fem år sendt det ene super stærke bidrag efter det andet, og i år er ingen undtagelse. Til trods for, at “Fai Rumore” nok ikke havde blandet sig helt på højde med en “Soldi”-placering, så er Italien nok alligevel på vej imod snart at hive konkurrencen til landet alligevel. 

Clara

Der er intet land, der som Italien sender de her perler til Eurovision. San Remo-festivalen er altid garant for høj kvalitet, for sofistikerede og intelligente men også meget italienske bidrag. I år er ingen undtagelse og ‘Fai Amore’ er både smuk og unik.
Den har ikke fanget mig helt på samme måde som f.eks. “Madness of Love”, “L’essenziale” og “Occidentali’s Karma”, men årets italienske bidrag hører alligevel til i toppen af 2020-bidragene.

Mette