60 år siden Danmark vandt sin første Eurovision sejr med Dansevise

Og os to? Hvad med os to? Ja, hvad med os to, dig og mig? Jeg danser og danser og standser. Og sаnser kun dig. Hvorfor løb du dog din vej? Kom igen, kom igen. Elѕkede ven

Grethe og Jørgen Ingmann vinder Dansk Melodi Grand Prix 1963.
Foto: Screenshot fra Youtube

I dag er det 60 år siden, Danmark vandt sin første sejr ved Eurovision Song Contest. Den 23. marts 1963 vandt Grethe og Jørgen Ingmann Internationalt Melodi Grand Prix, som programmet hed i DR’s programoversigter dengang.

“Dansevise” er skrevet af Otto Francker og Sejr Volmer-Sørensen og blev sunget af Grethe Ingmann og akkompagneret af Jørgen Ingmann på guitar. Sangen var den første duet, der vandt sangkonkurrencen.

Advertisement

Eurovision Song Contest 1963 blev afholdt i BBC’s nye TV-studier i London og ægteparrets sejr blev transmitteret via både radioens P1 og Danmarks dengang eneste TV-kanal, Danmarks Radio (DR).

Danmark sejrede foran 15 andre lande og flere velkendte navne, herunder Sveriges Monica Zetterlund og græske Nana Mouskouri. Danmark vandt med 42 point. Der var 2 point ned til 2. pladsen, som blev indtaget af Schweiz og 5 point ned til Italien på 3. pladsen. Du kan se det komplette scoreboard på Eurovisionworld.com.

Efter at alle lande havde afgivet deres stemmer, stod Schweiz dog øverst på pointtavlen, men da Norge havde lavet en fejl i deres pointafgivning, ændredes billedet, og Grethe og Jørgen Ingmann kunne lade sig kåre som vindere.

“Dansevise” havde tidligere på året vundet Dansk Melodi Grand Prix 1963, som blev afholdt i Tivolis Koncertsal den 24. februar. Her vandt Grethe og Jørgen Ingmann en klar sejr med 14 point mere end nummer 2, Bjørn Tidmand, og med 20 point ned til Birthe Wilke, som havde vundet konkurrencen i både 1957 og 1959.

Dansevise fik i 1963 hele 12 uger på den nye Top 20-liste på P3, ligesom sangen også var populær i andre lande, især i Holland.
I dag er sangen en del af Højskolesangbogen, ligesom også DR Pigekoret har Dansevise på sit repertoire.

I forbindelse med sejren ved Eurovision Song Contest i 1963 indspillede og udgav Grethe og Jørgen Ingmann også “Dansevise” på engelsk med titlen “I Loved You”.

Sangen er også udgivet på svensk af Anne-Lie Rydé samt på finsk af Laila Kinnunen. I Danmark er Dansevise bl.a. indspillet i en coverversion af Lars H.U.G. på coveralbummet “Kopy”, der blev udgivet i 1989, ligesom Swan Lee indspillede sangen i 2007, mens Outlandish samme år udgav coveret “Kom Igen”, der blev brugt i fodboldspillet FIFA 07. I år har Svea S også givet sin fortolkning af Dansevise, som blev fremført live i Dansk Melodi Grand Prix 2023 i Næstved.

Du kan læse meget mere og se billeder fra sejren i 1963 i DR’s artikel: Et solstrejf i en vandpyt: Danmark var ramt af sin første Grand Prix-feber for præcis 60 år siden

Video

Lyrics: Dansevise

Et solstrejf i en vandpyt
Et lille kindkys af en vind
Og sivet, der nynner
At livet begynder
Sit spind i dit sind

Et sølvfløjt fra en trætop
En svag tagfat-lyd af en kat
En rislen i bækken
En hvislen i hækken
Der si’r, at det ikke mer’ er nat

Dugvåd ligger engen
Jomfru Daggry går til ro
Dagen står Puk-kåd ud af sengen
Og går over solens bro

Og os to?
Hvad med os to?
Ja, hvad med os to, dig og mig?
Jeg danser og danser og standser
Og sanser kun dig
Hvorfor løb du dog din vej?

Kom igen, kom igen
Kom igen, du, min elskede ven
Kom igen, kom igen
Hvor du ønsker det, danser vi hen

Kom, lad os danse
Alt kan der ske
Kom, lad os danse
Lad os danse, lad os le

Et sølvfløjt fra en trætop
En svag tagfat-lyd af en kat
En rislen i bækken
En hvislen i hækken
Der si’r, at det ikke mer’ er nat

Dugvåd ligger engen
Jomfru Daggry går til ro
Dagen står Puk-kåd ud af sengen
Og går over solens bro

Og os to?
Hvad med os to?
Ja, hvad med os to, dig og mig?
Jeg danser og danser og standser
Og sаnser kun dig
Hvorfor løb du dog din vej?
Kom igen, kom igen

Elѕkede ven