Den visuelle identitet for Eurovision 2024 er afsløret: “Eurovision Lights”

Svenske SVT og European Broadcasting Union (EBU) har for kort tid siden afsløret næste års visuelle identitet: ‘Eurovision Lights’, som er baseret på en kombination af nordlys og den harmoniske rytme af en lyd equalizer.

“Vi er så stolte af at præsentere en identitet, der er designet til at være fleksibel og nyttig både på og uden for skærmen. Den er inspireret af det storslåede ‘nordlys’, hvis skønhed og mysterium er blevet transformeret til ‘Eurovision Lights’. Det er en fængslende og smuk blanding af Eurovision Song Contest’s funklende mærkefarver, som ikke kun vil blive set i løbet af de tre live-shows, men også i spændende variationer i forskellige sammenhænge på eventets digitale platforme og giver en Eurovision-følelse i Malmøs urbane rum.”

Christel Tholse Willers, SVT

“Identiteten er ikke bare et logo, men en historie i sig selv, med nordlyset som grundlag og Eurovision Song Contest’s farvepalet som drivkraft. Denne forening af elementer skaber en dynamisk og alsidig palet, der vil åbne op for kreativ anvendelse på forskellige måder.”

Johan Bello fra designbureauet Uncut, som har skabt den visuelle identitet

Som EBU tidligere har meldt ud, så har man valgt at gøre sidste års slogan “United by Music” til et permanent slogan, hvorfor det vil indgå sammen med den nye visuelle identitet for 2024.

Advertisement