JFM lancerer radiokanal med Melodi Grand Prix-musik døgnet rundt

Foto: Pressemeddelelse

Kendte gæsteværter præsenterer Grand Prix hits døgnet rundt på ny radiokanal.  

Kan du ikke få nok af alle de gode Melodi Grand Prix-hits, og tæller du dagene til, at det danske Melodi Grand Prix løber af stablen 17. februar, så er der nu noget at dulme længslen med. 

Advertisement

JFM Lyd relancerer nemlig den populære Grand Prix Kanal, der blev lanceret sidste år i forbindelse med sidste års Melodi Grand Prix. Det betyder, at alle fra og med i dag kan lytte til alle de største danske og internationale Melodi Grand Prix hits døgnet rundt.  

Som noget helt nyt har kanalen allieret sig med en stribe af gæsteværter. Basim, Aura og alle de andre af årets deltagere har lavet deres personlige præsentation af deres egne sange fra Dansk Melodi Grand Prix 2024. Grand Prix-kommentator Ole Tøpholm og flere kendte navne fra Grand Prix-historien kommer med deres yndlingssange. 

– Vi elsker simpelthen Melodi Grand Prix i JFM Lyd! Så jeg er så glad for, at Grand Prix-kanalen er tilbage, og jeg er stolt af, at vi har fået alle nye deltagere til at lave en unik præsentation af deres egen sang. 

–  Vores lyttere var vildt begejstrede for Grand Prix Kanalen, da vi lancerede kanalen sidste år. Så selvfølgelig skulle den vende tilbage. Vi kommer til at spille alle de største hits og fanfavoritter både fra det danske Melodi Grand Prix og fra Eurovision Song Contest. Som noget nyt krydrer vi det med præsentationer fra deltagerne selv, og med sange udvalgt af Grand Prix-ekspert Ole Tøpholm og en håndfuld danske Grand Prix-legender.  

Søren Bygbjerg, direktør for JFM Lyd

Grand Prix Kanalen er allerede i luften. Du finder den via Classic FM’s app, på ClassicFM.dk og på DAB i det meste af landet. 

Direkte link til kanalen her: https://player.jfmradio.dk/?station=grand-prix-kanalen