Hollands Joost Klein trækkes ud af generalprøven – EBU undersøger hændelse

Foto: Alma Bengtson EBU

Hollands deltager Joost Klein har efter gårsdagens pressekonference været centrum for en del negativ omtale blandt fans, fordi han bl.a. flere gange valgte at dække sit ansigt med et flag, mens Israels deltager Eden Golan svarede på spørgsmål. Tidligere på ugen har Joost Klein angiveligt nægtet at stille op til et billede sammen med den israelske deltager.

Under pressekonferencen spurgte en polsk journalist: “Har du nogensinde overvejet, at du ved at være her udgør en risiko og fare for andre kunstnere og for offentligheden?” Da værten for pressemødet, Jovan Radomir, brød ind og sagde, at Eden ikke behøvede at svare på spørgsmålet, svarede Joost Klein: “Hvorfor ikke?!”

Advertisement

Update: EBU undersøger hændelse, som involverer Hollands deltager

Kl. 13.30 startede 1. generalprøve på finalen, hvor Holland skulle på scenen som sang nummer 5 mellem Luxembourg og Israel. Joost Klein deltog i den indledende flagparade, men kom imidlertid ikke på scenen til sin prøve på “Europapa”.

Uden nogen forklaring fra produktionen eller værterne sprang man over sang nummer 5 og gik direkte til Eden Golans “Hurricane”.

Ifølge Aftonbladet undersøges i øjeblikket en hændelse, som er rapporteret til EBU.

– Vi utreder just nu en incident som rapporterats till oss och som involverar den nederländsk artisten. Han kommer inte att repetera tills ytterligare besked ges. Vi har inga vidare kommentarer till detta och kommer att uppdatera när tillfälle ges, säger en talesperson från EBU

Aftonbladet

Update: Her til aften skriver SVT, at sagen angiveligt drejer sig om en fysisk konfrontation mellem Joost og en fotograf. Den hollandske deltager anklages for vold mod en kvindelig medarbejder i TV-produktionen.

Update: Joost optræder ikke i juryfinalen

Kort før juryprøven kom der en officiel udtalelse fra EBU, hvori det fremgår at Joost ikke vil komme til at optræde i juryfinalen, men at hans optræden fra semifinalen vil blive benyttet som grundlag for juryens afstemning.

Slettede indhold på sin Instagram profil?

Det forlyder, at Joost har slettet sine highlights / stories for det seneste døgn på sin Instagram profil.