G.E.E. Reviews: Bosnien

Bosnien

Bosnien debuterede i ESC i 1993, hvor de sluttede på en skuffende 16.plads. Alligevel valgte landet af deltage igen og fik sin bedste placering i 90’erne med Dino Merlin (kendt fra Düsseldorf 2011) & Beatrice og sangen "Putnici", som endte på en respektabel 8. plads 1999. Bosniens bedste placering til dato er den 3. plads, som Hari Mata Hari opnåede med Zeljko Joksimovic’ "Lejla".

Siden semifinalerne blev indført i 2004, har Bosnien hver år kvalificeret sig til finalen. Sidste år blev det til en 6. plads til Dino Merlin og "Love in rewind".

Advertisement

Om årets repræsentant

Maya Sar er bosnisk singer/songwriter. Hvis hendes ansigt virker bekendt, så kan du måske huske hende fra 2011, hvor hun spillede piano under Dino Merlins bidrag "Love In Rewind". I år er hun imidlertid tilbage som solist i Eurovision og er udvalgt internt.

Mayas debutsingle "Nesprestno" som udkom i 2010 har høstet masser af rosende ord hos kritikerne. I familiestudiet Long Play komponerer hun til dagligt musik til andre artister sammen med sin mand Mahir Sarihodzic. Hun desuden i gang med at indspille sit første album.

Mayas bidrag hedder "Korake Ti Znam", er skrevet af Maya selv og synges på bosnisk. "Korake Ti Zname" betyder "Jeg kender dine bevegelser".

 

Jeres dom

På Good Evening Europes Facebook-side, gav I bidraget et gennemsnit på 6,00 ud af 10 mulige.

Good Evening Europe’s anmeldelse

Der gik lang tid, inden jeg fik øjnene på for det Bosniske bidrag og dets kvaliteter, hvilket som udgangspunkt ikke tegner godt for landet med den imponerende 100% kvalifikationsrekord. Nu synes jeg faktisk Maya leverer en af årets flotteste ballader og en lille perle. "Korake Ti Znam" er et smukt, afdæmpet, beroligende og meget følelsesladet bidrag. Maya synger godt og "less is more"-fremførelsen ved pianoet skiller sig ud i forhold til de mange bidrag, der trækket på gimmicks og energisk koreografi.

En sen start og Bosniens traditionelle succes i Eurovision burde sende Maya Saar sikkert i finalen. Og så thumbs up til Maya for at synge på sit modersmål.

Jeg giver 7 ud af 10 stjerner for en flot ballade, hvis kvaliteter dog måske ikke egner sig perfekt til Eurovision og bedømmelse udfra én gennemlytning.