G.E.E. Reviews: Norge

Norge

Om årets repræsentant

Tooji er født i Shiraz i Iran. Han kom til Norge som flygtning og har haft en tider vanskelig opvækst i Oslo. Som 16-årig kom han i kontakt med et modelbureau og så gik der ikke længe inden han blev opdaget af det norske team på MTV. Som 20-årig var han vært på programmer som "Super Saturday" og "Toojis Top 10" og var en populær person i Norge.

Advertisement

Samtidig med sit job i MTV tog Tooji en uddannelse som en børneværnspædagog. Som følge at studiet forlod Tooji MTV for at bruge tid på at engegare sig i unge mennesker. Tooji har flere gange påpeget, at hans egen baggrund ofte har været en fordel i hans job i børneværnet.

Tooji har ingen decideret sanguddannelse, men han har taget en dramalinie på sin uddannelse. Sang blev han i bogstavligste forstand kastet ud i af en arrangør på en "event". Via hans forbindelser i branchen fik Tooji efterfølgende indspillet nogle sange i 2008.

Toojis Eurovisionbidrag er skrevet specielt til Melodi Grand Prix i et samarbejde mellem de 2 svenskere Peter Boström og Peter Figge Boström (ikke brødre). Begge er velkendte navne i musikindustrien og har leveret flere bidrag til Melodifestivalen i årenes løb. Peter er også manden bag svenske Loreens sang "Euphoria".

Tooji har udtalt at sangen repræsenterer både det persiske i hans rødder og de vestlige klubbeats..

1.3 millioner fulgte Tooji, da han vandt det norske Grand Prix tidligere på året. I semifinalen vil mange flere millioner følge Tooji på scenen i Baku.

 

Jeres dom

På Good Evening Europes Facebook-side, gav I bidraget et gennemsnit på 7,06 ud af 10 mulige.

Good Evening Europe’s anmeldelse

Selvom Toojis mange fans afviser enhver lighed med sidste års svenske repræsentant Eric Saade, så vil jeg alligevel vove pelsen og sammenligne de 2 artist og fællestrækkene i "Stay" med "Popular" er også til at få øje på. En ung, flot, charmerende, mørk sanger, som kan danse og et moderne, up-tempo pophit med et fængende omkvæd samt et effektivt backingtrack vil med garanti appellere til en masse unge mennsker i Europa. Dertil kommer de etniske elementer i sangen, som godt kunne udløse stemmer i Østeuropa og Tyrkiet. Hvis jeg ikke havde kendt nationaliteten bag bidraget, havde jeg gættet på at det kom fra Tyrkiet. (Ville have været en gigantisk forbedring af deres tvivlsomme sejlersang).

Tooji synger faktisk hæderligt og hans vokale præstation i den norske finale var klasser over det vi så Eric Saade formå i Düsseldorf ifjor. Hans sceneshow er blandt årets bedste, bedømt på det vi så i de lokale finaler, og så udviser han et enestående nærvær på scenen.

Toojis hoftevridende dans kan måske virke en smule grænseoverskridende eller intimiderende, og en anmelder har endda nomineret Tooji til prisen "Most slappable face 2012". Håber ikke han vinder. Det ville være en skam med det kønne ansigt 😉

Jeg giver 9 ud af 10 stjerner for et festligt mix af østlige og vestlige rytmer, en effektiv koreografi og en iørefaldende sang. Det kan ikke afvises af én af stjernerne er tildelt alene til Toooji (suk…. 🙂 Jeg krydser fingre for at vokalen holder og det bliver til en Top 10 placering til Norge.