Her er startrækkefølgen for semifinalerne – Danmark starter som nr. 5

For kort tid siden blev startrækkefølgen for de 2 semifinaler i Eurovision Song Contest offentliggjort. Rækkefølgen er blevet fastlagt efter samme format, der er benyttet siden 2013, hvor man forsøger at få hver sang til at skille sig ud og skabe et spændende tv-show.

Læs også: Deltag i vores juryafstemning 2018: Giv 1 til 12 points til dine favoritter

Advertisement

Hermed har vi også fået løftet sløret for Danmarks startposition i semifinale 2. Rasmussen skal på scenen nr. 5 efter San Marino og før Rusland.

Samme startnummer som Emmelie De Forest i 2013

Startnummer 5 har tidligere vist sig at være en rigtig god position. I 2013 vandt Emmelie de Forest således sin semifinale fra netop startnummer 5 og senere blev det til sejr i finalen. Det skete i øvrigt fra start nr. 18.

I 2013 var Danmark i øvrigt også efterfulgt af Rusland i semifinalen.

Et rigtig fint udgangspunk for Danmark til at gå i finale. Det mener i alt fald Danmarks Eurovision-kommentator, Ole Tøpholm:

Danmark har fået en udmærket startplacering, og der er ingen tvivl om, vi nok skal gå i finalen. Det er jeg ikke nervøs for.

Han peger dog på Benjamin Ingrosso og nummeret ‘Dance You Off’, som favoritten til at score flest point i Danmarks semifinale:

Med startnummer 15 i vores semifinale har svenskerne fået den bedste placering, og jeg anser det som overvejende sandsynligt, at Sverige vinder semifinalen.

Torsdag den 10. maj kan blive en rigtig stor aften, set med skandinaviske øjne. Her kan alle tre skandinaviske lande; Danmark, Norge og Sverige, nemlig kvalificere sig til finalen i Eurovision Song Contest. Det er første gang siden introduktionen af semifinalerne, at Danmark, Norge og Sverige er kommet i den samme semifinale. Således kan tv-seerne i de tre lande altså stemme på hinanden.

Tilbage i januar fandt lodtrækningen til fordeling i semifinalerne sted, hvor landene trak enten første eller sidste halvdel af semifinale 1 eller 2, og nu har vi altså den endelige rækkefølge for begge semifinaler:

Læs også: Lodtrækning til semifinalerne – Danmark i skandinavisk semifinale

Klik på billedet for at se startrækkefølgen.