Sverige: Din guide til Andra Chancen 2019

NYKÖPING 2007: Sonja Aldén slog Magnus Uggla i semifinalen og gik til finalen i den aller første 'Andra Chancen'. Foto: Janerik Henriksson / SCANPIX

Årets sidste semifinale i Melodifestivalen 2019 er overstået. Det sluttede af med et brag i Lidköping, da forhånds favoritten John Lundvik tog den unge Bishara sig med til finalen. Mens Arvigarna og Lisa Ajax må en tur forbi Andra Chancen.

3’erne konkurrerer mod 4’erne

Netop Andra Chancen er det, som turneen er nået til i denne weekend, hvor de sidste 4 finalister skal findes i 4 dueller.

Advertisement

Det foregår sådan, at de sange der er blevet nummer 3 i deres semifinale, skal ud i en duel mod en sang, der blev nummer 4 – dog ikke fra samme semifinale. De 2 ansvarlige, Christer Björkman og Karin Gunnarson, har sat duellerne sammen sådan her.

• Duel 1: Andreas Johnson mod Anna Bergendahl

Første duel er mellem Melodifestival-veteranen Andreas Johnson som gik videre i Malmø, mod den tidligere vinder Anna Bergendahl, som deltog i Gøteborg.
Ser man på streams på Spotify, hitliste placeringer og odds, så ser det skidt ud for Andreas Johnson. Anna Bergendahl har måske den bedste sang i årets Andra Chancen og bliver derfor en hård modstander mod Andreas Johnsons arena pop

Mit bud på en vinder – Anna Begendahl

• Duel 2: Vlad Reiser mod Nano

Så skal vi til en duel, hvor svenskerne skal stemme om de vil have glæde eller alvor med i finalen. Vlad Reiser gik til Andra Chancen med sin glade og energiske præstation med dansere på scenen.
Han dyster mod Nano, der kommer med en helt anden alvorlig udstråling og sang. Nano har fået en anden udfordring før hans optræden i aften, da et nært familiemedlem har været ude for en ulykke, så det må være ekstra hårdt for ham at stå på scenen i aften.
Kigger man på hitliste placeringer og Spotify streams ligger det til Nanos fordel, men Vlad har mange fans i det svenske land og jeg tror denne duel bliver tæt.

Mit bud på en vinder er Nano.

• Duel 3: Martin Stenmarck mod Lisa Ajax

Den tidligere vinder Martin Stenmarck er i duel 3 op imod den tidligere finalist og Idol-vinder Lisa Ajax. En duel, der byder på det unge mod det modne og balladen mod den klassiske, svenske lyd. I alle andre semifinaler var Lisa Ajax gået til finalen, så det ser svært ud for den tidligere vinder. Ser man også på spotify, odds og hitlisterne så er det Lisa Ajax, der dominerer der, så jeg tror svenskerne belønner hende i aften.

Mit bud på en vinder Lisa Ajax.

• Duel 4: Rebecka Karlsson mod Arvingarna

Duel 4 bliver en duel mellem den unge debutant Rebecka imod de tidligere vindere Arvingarna, og igen en duel mellem en ballade og en uptempo, svensk schlager. Nogle vil måske undre sig over at nogle af duellanterne er så langt fra hinanden, men hvis et bidrag af samme genre begge er blevet nummer 3, ja så kan de ikke mødes.
I denne duel tror jeg dog også, at glæden og charmen vinder over balladen, selvom at Rebecka har flere streams på spotify.

Mit bud på en vinder er Arvingarna.

Showet kan ses Lørdag aften på SVT kl 20.00 her.

I slutningen af showet, når finalisterne bliver opråbt, præsenterer Christer Björkman årets startfelt i finalen.

God fornøjelse.!