GEE-panelets reviews: Cypern (Eurovision 2020)

Foto: Michael Kyprianou

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi vil diskutere og rangere årets 41 Eurovision-bidrag, som jo desværre ikke får lov til at dyste i Rotterdam.


Efter skuffelsen over aflysningen af årets Eurovision Song Contest og den kommende tur til Rotterdam så småt har lagt sig, så har vi med fornyet mod og entusiasme kastet os ud i at diskutere årets “could have been”-Eurovision-bidrag og til sidst kåre en vinder.Advertisement

Advertisement

Men vi har brug for jer! Hjælp os med at dele Eurovision-stemning i den kommende periode, der jo ikke bliver helt, som vi havde ønsket os: Del din mening i vores opslag på Facebook og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene. Det er altid sjovest at diskutere sangene med andre 🙂

Om panelet:
I Good Evening Europe-panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år. Du kan læse mere om, hvad de 8 jurymedlemmer anser som den “perfekte vindersang” og få en introduktion til jurymedlemmerne her.

Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en tidligere radiovært, en finsk poptøs som elsker Chanée og N’Evergreen, en fodboldfan og tidligere komiker, en softwareudvikler og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – rangeret hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Du kan se medlemmernes point nederst i artiklen samt bidragets gennemsnit.

Læs ogsåPræsentation af Good Evening Europe-panelet – Eurovision 2020

Cypern

Bidrag37 (Debut: 1981)
Seneste2021 Elena Tsagrinou – El Diablo
Kvalifikation8/15 (53%)
Bedste plc.2. i 2018
Værste plc.18. af 19 i Semifinale (2011)
Bedste venner Gns.: 10.63 Gns.: 6 Gns.: 5.75
Værste venner Gns.: 0.06 Gns.: 0.34 Gns.: 0.67

Sandro – Running

Åh, jeg har det så svært med det her. Kan nogen ikke forklare mig, hvorfor det er blevet moderne at mumle-snakke henover sine omkvæd i stedet for at lave en tekst? Er det for svært at skrive en rigtig sang? Er det for at give sangeren en mulighed for at trække vejret? Er det bare ren dovenskab? Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg havde samme problem med Sander Sanchez i den danske finale – i mine ører lyder det som halvfærdigt venstrehåndsarbejde. Det er en trend, der skal stoppe. Nu!

Daniel

Nu har vi været godt vant med den sikre svenske popstil som Cypern har kørt de sidste to år, krydret med fierce divaer på scenen til at fremføre bidragene. Sandro er hverken Eleni eller Tamta, men han er desværre heller ikke ude på at fortælle os hvem han selv er, eller hvad hans sang går ud på. Den er glemt efter gennemlytning, og der er nok en grund til at han ikke optrådte med sit eget bidrag men med andres, da han var rundt til forskellige nationale finaler undervejs.

Simon

For mig er Eurovision et univers, hvor jeg kan opleve musik, som på den ene eller anden måde byder på noget udover det sædvanlige. Derfor gør det mig også en smule træt, når lande vælger anonyme radiohit eller som i dette tilfælde et relativt intetsigende club-hit, hvis største force er den tunge bas samt korstemmerne og den instrumentale del omkring omkvædet. Sandro er åbenlyst en god og karismatisk sanger og jeg føler lidt, at han slet ikke får lov til at vise sit fulde potentiale med ‘Running’.

Mette

Der er LANGT fra ‘Fuego’ til ‘Running’ – med fordel: ‘Fuego’ hvis nogen skulle være i tvivl. ‘Running’ lyder i store dele af sangen som endnu et anonymt P3-nummer, hvor teksten er sat sammen for at passe ned i en kasse, uden at man egentlig at har villet fortælle nogen historie.
Min pointscore køres hjem på Sandro’s gode vokal og på den flotte slutning, der viser potentiale, men desværre ikke er nok til at redde Cypern fra et middle-of-the-Road bidrag, som måske/måske-ikke ville være sejlet i finalen.

Michael