43 år efter Mabel’s sejr – Mike Tramp tilbage i Dansk Melodi Grand Prix 2021

Foto credit: Morten Madsen

Artist nummer 7 i Dansk Melodi Grand Prix er offentliggjort. Det drejer sig om Mike Tramp, kendt som forsanger i Mabel, som vandt Dansk Melodi Grand Prix 1978.

Vi følger pressemøderne hele dagen og opdaterer løbende. Herunder kan du læse en præsentation af nyeste deltager. Sangene offentliggøres samlet kl. 14.00.

Advertisement

’Everything Is Alright’

Artist: Mike Tramp

Tekst og musik: Mike Tramp

Mike Tramp har prøvet det meste – sunget i børnekor, været teenagestjerne og tilmed rockstar på en skala, som meget få andre danskere kan matche. Med en karriere på over 40 år og med fans over hele verden har Mike Tramp markeret sig som en dansk rocklegende, der bl.a. har turneret internationalt med bands som Freak Of Nature og det multiplatinsælgende band White Lion og udgivet 12 soloalbums. I 2020 fejrede han 25-året for solokarrieren med opsamlingen “Trampthology”, og med det nye nummer står han atter på dén scene og i dén sammenhæng, som kickstartede karrieren i 1978, hvor han vandt Dansk Melodi Grand Prix med gruppen Mabel og Grand Prix-klassikeren ’Boom Boom’.

”Efter alle årene og et helt livs erfaringer føles det rigtigt at stå på scenen til Dansk Melodi Grand Prix og at kunne bringe rocklyden ind til Danmarks største musikfest. ”Everything Is Alright”​er et ærligt nummer, som er skrevet direkte fra hjertet – uden bagtanker eller kække krumspring. Jeg kan være 100% tro mod mig selv og behøver ikke tage nogen maske eller grimasse på – jeg er den, jeg er.”

Læs også: Fyr og Flamme, Jean Michel og Nanna Olivia i Dansk Melodi Grand Prix 2021

Læs også: Chief 1 og Thomas Buttenschøn, Claudia Campagnol og The Cosmic Twins i DMGP 2021

Comments are closed.