Internationale superstjerner, Melodifestival favoritter og debutanter mødes i et brag af en delfinale 3

Foto: Annika Berglund SVT

Efter en delfinale, hvor appen virkede, men afstemningen ikke var særligt spændende, så fik Sverige sendt favoritterne LIAMOO og John Lundvik i finalen, og Tone og Alvaro Estrella til semifinalen. Mens der efter showets afslutning var stor succes på hitlisterne til Lisa Ajax og Niello som gik ind som nummer 4 på den den svenske Spotify liste.

Men lad os møde deltagerne til Delfinale 3.

Advertisement

Se klip fra prøverne her >>

1. I Can´t Get Enough
Cazzi Opeia

Sangskrivere: Bishat Araya, Jakob Redtzer, Cazzi Opeia, Paul Rey 


Cassi Opela er en svensk artist, sangskriver og vokalcoach, som startede med at skrive sange i en tidlig alder. Hun blev kendt i 2009 da hun deltog i det populære program Idols, og selvom hun røg ud inden liveshowet, fik hun alligevel en pladekontrakt. Hendes debutsingle “I Belong To You” blev et stort hit, da den kendte DJ Tiestö tog den til sig, og lavede et remix på et af sine albums.
Siden da er hun blevet en populær og eftertragtet sangskriver inden for K-Pop og har skrevet sange til b.la. BTS, Red Velvet, NCT 127 og Enhypen. Som sangskriver har hun solgt mere en 20 millioner albums, haft over 4 milliarder streams og blevet vist 1,5 milliarder gange på Youtube.
En af sangskriver er Paul Rey, som de sidste 2 år har deltaget både som artist og sangskriver i Melodifestivalen, fik sit gennembrud i 2020 med “Talking To My sleep” der blev nummer 6 i finalen og var blandt de mest streamede sange det år.

Annika Berglund SVT

2. Lyckligt slut 
Lancelot 

Sangskrivere: Lancelot Hedman, Niklas Carson Mattsson 


Lancelot har siden 2019 været med i dance-pop duoen “Lance & Linton” som har forsøgt at udvikle sin eget sound. Hans debutsingle ”Fördärvad” kom i oktober 2021 og handler om, da han var indskrevet på et behandlingshjem for alkohol og en børnesygdom. Kort tid efter slap han singlen ”Desdemona”.
Sangen har han skrevet sammen med Niklas Carson, som trods sine 26 år allerede er et stor sangskrivernavn i Sverige. Han har tidligere deltaget som sangskriver i Melodifestivalen 3 gange for artisterne Jessica Andersson og Jon Henrik Fjällgren. Sidste år kom han i finalen med Klara Hammarström som deltager i næste uges show. Han er også manden bag det mest spillede nummer på svensk radio i 2020 “Svag” med Vicor Leksell.

Foto: Annika Berglund SVT

3. Best to Come 
Lisa Miskovsky 

Sangskrivere: Lisa Miskovsky, David Lindgren Zacharias  


Lisa Miskovsky har solgt over 200.000 albums, og vundet flere priser i Sverige b.la. for den bedste kvindelige artist i 2004. Hun er mest kendt for sin sang “Driving One Of Your Cars”. Mens hun som sangskriver er mest kendt for at have fået ideen og skrevet “Shape Of My Heart” til Backstreet Boys. Den var oprindeligt skrevet til hende selv sammen med de kendte producere Max Martin og Rami, men da hun ikke synes den passede til hende, sendte Max den videre.
Hun deltog i Melodifestivalen 2012 med sangen “Why Start A Fire”, som gik videre til finalen i Globen, og gav hende et nummer 1 hit på Svensktoppen.

Foto: Annika Berglund SVT

4. Shut Me Up
Tribe Friday

Sangskrivere: Isak Gunnarsson, Robin Hanberger Pérez, Noah Deutschmann 


Tribe Friday beskriver deres musik som en blanding af indie rock, dansevenlig pop og emo. Bandet har turneret verden rundt og været nomineret til P3 Guld. Som personer beskriver de 3 medlemmer sig som “Emo Loosers” som er kommet fra hver sin lille by, og ønsker at blive verdens største band. De udkommer senere på året med debutalbummet “Bubblegum Emo“.

Foto: Annika Berglund SVT

5. Freedom 
Faith Kakembo 

Sangskrivere: Laurell Barker, Anderz Wrethov, Palle Hammarlund, Faith Kakembo

 
Faith blev kendt som narkosesygeplejersken fra Jönköping da hun deltog i Melodifestivalen 2020. Hun blev opdaget i talent konkurrencen P4 Nästa af bidragsproducenten Karin Gunnarsson, som sendte hende videre til den internationale kendte sangskriver Jörgen Elofsson, der gav hende “Crying Rivers” som hun deltog med. Hun begyndte at synge i en ung alder, da hun blev interesseret i nogle venners kirkekor.
Bidraget har hun bla. skrevet sammen med Laurell Barker, som oprindeligt er fra Canada men bor nu i Malmø. Hun blev den første kvindelige sangskriver til at deltage med 3 sange i Eurovision finalen i 2019, det bedste resultat fik hun med Schweiz og “She Got Me”. Hun har foruden 3 andre deltagelser i Eurovision også skrevet sange til de nationale finaler i Norge, Danmark, England og Tyskland. I år deltager hun også med en sang i det kroatiske grandprix som er samme dag som dette show.

Foto: Annika Berglund SVT

6. Fyrfaldigt hurra! 
Linda Bengtzing 

Sangskrivere: Thomas G:son, Linda Bengtzing, Myra Granberg, Daniel Jelldéus


Linda er den soloartist som har deltaget flest gange i Melodifestivalen, og har en fjerdeplads over flest finalepladser i den moderne Melodifestival. Hun blev opdaget af den gode Bert Karlsson, da hun allerede som 10 årig udgav sin første kassettebånd med egne sange. Hun blev kendt i den brede svenske offentlighed da hun i 2000 deltog i programmet Sikta mot stjärnorna, hvor hun optråde som Aqua Lene. Det store gennembrud kom dog først i 2005, da hun deltog i Melodifestivalen med sangen “Alla Flickor” som kom i finalen. Hun blev indlemmet i Melodifestivalens hall of fame i 2020.

Foto: Annika Berglund SVT

7. Bigger Than The Universe 
Anders Bagge

Sangskrivere: Anders Bagge, Jimmy Jansson, Peter Boström, Thomas G:son

Sidst ude i denne semifinale er nok en af de største overraskelser i dette års Melodifestival i skikkelse af Anders Bagge.
Anders startede med at komme i sin fars (som er tidligere vinder af Melodifestivalen) studio. Han var med i nogle bands i 90’erne, men det var først da han lavede sit eget produktionsforlag i slut 90’erne at det begyndte at tage fart. Anders har skrevet til en masse af de største artister i verden. Vi kan nævne Jennifer Lopez, Madonna, Celine Dion, Janet Jackson, Santana, Samantha Mumba og Enrique Iglesias.
Anders er dog i den brede svenske befolkning mest kendt for at have været dommer i talentprogrammet Idols i mange sæsoner, og trods hans åbenhed om sceneskræk deltog han i den svenske udgave af Masked Singer i 2021.
Anders har aldrig deltaget i Melodifestivalen før, men han har deltaget for Aserbaidsjan i 2010, da han var med komponist på sangen “Drip Drop” der endte på en 5. plads.
Sangen har Anders skrevet med 2 herrer, som vi kender så godt, Thomas Gson og Peter Boström. Thomas er med sine 65 bidrag den komponist der har været med flest gange i Melodifestivalen. Han står bag 3 vindere gennem tiden “Lyssna Till Ditt Hjärta” med Friends, “Evighet” med Carola, og “Euphoria” som betegnes som den største Eurovision klassiker i nyere tid.
Peter har med sine 22 bidrag også været en af de mest succesrige komponister i den moderne Melodifestival, han står bag sange som “Manboy” med Eric Saade som blev nummer 3, “In The Cliub” og “Amazing” med Danny Saucedo som begge blev nummer 2. Og sammen med Thomas skrev og producerede han “Euphoria” til Loreen som vandt hele Eurovision. i 2008 og 2011 producerede han også vinderne “Hero” og “Popular”

Foto: Annika Berglund SVT

Hvem går videre fra delfinale 3?

Det var lidt om de 7 deltager i Delfinale 3. Undertegnede synes at denne uges felt og deltagere er meget spændende, gode og blandede. Men da jeg kun har set de første prøver, bliver mit gæt ud baseret på det:

Finale:
Anders Bagge
Linda Bengtzing

Semifinale:

Lancelot
Cazzi Opeia

Delfinale 3 kan ses på SVT Lørdag kl 20,00

NU KöR VI!