Her er den officielle deltagerliste for Eurovision 2023 i Liverpool

Tilmeldingsfristen for deltagelse i Eurovision Song Contest 2023 udløb for lidt over en måned siden, den 15. september 2022, men de tilmeldte lande havde mulighed for at fortryde deres tilmelding indtil den 11. oktober uden at blive pålagt en bøde.

I dag kl. 12.00 blev deltagerlisten for Eurovision Song Contest 2023 afsløret, og vi ved nu, at 37 lande vil deltage i konkurrencen i Liverpool.

Advertisement

Det er 3 færre end sidste år.

Afbud til Liverpool

Følgende lande, som deltog i Torino i 2022, har meldt afbud til 2023:

Bulgarien: Har meldt afbud til Eurovision 2023 og sandsynligvis også fremtidige konkurrencer. BNT har meldt ud, at man ikke længere har interesse i ESC.

Montenegro: Har meldt afbud til Eurovision 2023 af økonomiske årsager (registrerings gebyr, udgifter til rejse og ophold i Liverpool samt reduceret interesse fra sponsorer).

Nordmakedonien: Har meldt afbud til Eurovision 2023 af økonomiske årsager (registrerings gebyr og energikrisen).

Deltagerlande og TV-stationer

Semifinaler og finale

31 lande skal igennem næste års 2 semifinaler. Det betyder, at vi få en semifinale med 15 og en semifinale med 16 deltagerlande.

Finalen vil som altid få deltagelse af 26 lande – De 10 bedst placerede fra de 2 semifinaler, The Big 5 (herunder værtslandet UK) og sidste års vindernation Ukraine.

ESC 2023 afholdes i Liverpool den 9., 11. og 13. maj næste år.

Se listen over bekræftede lande og datoer her >>