Det sker i Næstved: Opvarmning forud for Melodi Grand Prix og MGP 2023

Foto: Mærk Næstved / WillMedia

Den 11. februar kan Arena Næstved for første gang afholde Dansk Melodi Grand Prix og ugen efter rykker børnenes MGP ind samme sted. Som en optakt og opvarmning til begge shows vil der være gratis aktiviteter rundt omkring i kommunen.

Allerede nu er Næstved pyntet op til fest. Gigantiske trænoder og instrumenter er hængt op i byen for at markere nedtællingen til Dansk Melodi Grand Prix og børnenes MGP. Noderne og instrumenterne er lavet af elever på FGU, NSV og EUC Sjælland.

Advertisement

I sidste uge blev der desuden hængt bannere op i bymidten med Melodi Grand Prix-inspirerede budskaber, som kan bringe forbipasserende i den helt rette Melodi Grand Prix-stemning. F.eks “Mød mig under stjernerne på himlen” eller “Før dig frem som en Drama Queen”.

Aktiviteter i Næstved i forbindelse med Melodi Grand Prix og MGP

Der afholdes en lang række spændende arrangementer i Næstved forud for Dansk Melodi Grand Prix og MGP 2023. Vi har samlet dem alle i listen herunder. Kender du til flere arrangementer, hører vi gerne fra dig. Skriv til Mette fra Good Evening Europe eller fang os på Facebook.
Du kan desuden følge med på www.naestved.dk/melodigrandprix.

Se Næstveds gigantiske Melodi Grand Prix-logo på NIF’s fodboldbaner ved Arena Næstved.

Grand Prix udstilling

Næstved Bibliotek og Borgerservice
Uge 5-7 i bibliotekets åbningstid

Se bl.a. Birthe Kjærs røde kjole samt Emmelie de Forests og Fyr og Flammes outfit.
For alle.


Gratis musik og talk med Chief 1, Mike Tramp og Christian Juncker

Ny Ridehus, Grønnegades Kaserne Kulturcenter
7. februar kl. 19.30

Tre tidligere deltagere fortæller om deres erfaringer med Melodi Grand Prix. Undervejs krydrer de aftenen med anekdoter og musikalske indslag.
Find de gratis billetter på www.gkkultur.dk.
For alle.


Quiz mig i øret – musikquiz om Melodi Grand Prix

Næstved Bibliotek
7. februar kl. 19.00-21.00

Se mere på Næstved Biblioteks hjemmeside.
En quiz for voksne.


Glow Night – Skating in the dark

Næstved Skatehal
Uge 7

Se åbningstider på Næstved Skatehal.
For unge.


Workshop – Byg din egen synthesizer

Det Centrale Makerspace (VUC), Teatergade 23, Næstved
Den 8. februar kl. 17.00-21.00

Tilmelding på Billetto.
For unge.


MGP Disko Dasko Tek

Herlufmagle Hallen
9. februar kl. 15.00-17.00

For børn og børnefamilier.


Grand Prix Quiz Middag

Plejecenter Symfonien, Næstved
8. og 9. februar

For voksne, ældre borgere fra lokalområdet.


Skellet LIVE

JB10, Jernbanegade 10, Næstved
9. februar kl. 19

Musikskolens bands vil underholde med Melodi Grand Prix-numre.
For alle


Lip Sync Stjerne – konkurrence for børn i alderen 8-13 år

Deadline 10. februar

Optag en kort grand prix video og send den til bibb@naestved.dk
Se mere på Næstved Biblioteks hjemmeside.
For børn.

https://www.facebook.com/events/1158703874829063/?ref=newsfeed

Melodi Grand Prix Warm-up // GLØD

Glød, Grønnegade 2, 4700 Næstved
10. februar 2023
Se mere i begivenheden på Facebook


Dansk Melodi Grand Prix 2023 på storskærm

Arena Næstved, Hal 1, Ved Stadion 11, 4700 Næstved
Lørdag den 11. februar fra kl 18.30

Gratis adgang / kræver billet – Book dine biletter her

Melodi Grand Prix på storskærm i Holme-Olstrups Kultur- og Forsamlingshus

Lørdag den 11. februar fra kl. 18.00 / 19.30
Læs mere her >>


Grand Prix Afterparty // GLØD & CRAZY DAISY

Crazy Daisy Næstved og Glød, Grønnegade 2, 4700 Næstved
11. februar fra kl. 21.00 / 23.00
Se mere i begivenheden på Facebook


Melodi Grand Prix Afterparty // Beach

Næstved Beach, Nygade 10, Næstved
11. februar kl. 2

Se mere i begivenheden på Facebook


Byg din egen MGP-guitar

Børnekulturhuset på Grønnegade Kasernes Kulturcenter
17. februar kl. 10.00-15.00

For børnefamilier


Faster Cools Familie Melodunde Diskotek

Teatersalen, Grønnegade Kasernes Kulturcenter
Fredag den 17. februar kl. 11.00-11.45 og kl. 13.00-13.45.

For børnefamilier.


MGP på Storskærm i Hal 1

Arena Næstved, Hal 1, Ved Stadion 11, 4700 Næstved
Lørdag den 18. februar fra kl 18.00

Gratis adgang / kræver billet – Book dine biletter her


MGP fest og storskærmsvisning i Næstved Storcenter

Lørdag den 18. februar kl. 18.00 – 21.00

Gratis adgang / kræver billet – Se her, hvordan du får fat i en billet