Del 3 af 5
#KomSåDanmark er en artikelserie, der lader op til Dansk Melodi Grand Prix 2024 ved at give vores bud på hvordan vi får Danmark tilbage i Eurovision-finalen i 2024.
Denne artikel tager udgangspunkt i de besvarelser, vi fik, da vi bad jer om at besvare et spørgeskema om Dansk Melodi Grand Prix.
Da vi skrev et spørgeskema til jer, omhandlende jeres bud på hvordan Danmark kommer tilbage på sporet og hvordan vi kan genskabe glæden ved Dansk Melodi Grand Prix, havde vi ikke forventet så mange svar. Vi valgte at gå nørdet og grundigt til værks, og forsøge at komme omkring alt hvad vi kunne forestille os – og der er over 200 af jer, der har gidet at bruge tid på at nørde med os. Det er vi simpelthen så glade for. Tak!
Vi har gennemgået alle svar, læst alle jeres kommentarer, og vi kan desværre ikke have samtlige kommentarer med i artiklen. Den ville simpelthen blive længere end John Dillermands ædlere dele, så vi har forsøgt at tage hovedpunkterne og udvælge de mest relevante svar, samt de svar der går mest igen hos jer. Vi har dog valgt de (mange) svar fra, som lyder ”Se på Sverige og Norge”, og i stedet valgt at fokusere på de mere konkrete besvarelser. Og bare rolig; selvom vi har barberet en del fra, er det stadig langt og nørdet. Vi har drysset jeres besvarelser ud over fem artikler, og dette er artikel nummer tre.
En kvalifikation til Eurovision Song Contest
Når det kommer til selve showets opbygning, så er de fleste fuldstændig enige om, at showet bør følge de regler der er ved Eurovision Song Contest. 67% af jer mener, at DMGP er en kvalifikationsrunde til ESC, og derfor bør følge reglerne, mens blot 16% mener, at det bør være tilladt med et live-orkester til Dansk Melodi Grand Prix. Her er altså en meget klar holdning blandt de danske grand prix-fans.
I er også fuldstændig enige om, at et godt Dansk Melodi Grand Prix indeholder flere sange end de otte vi har oplevet de seneste par år. 88% af jer svarer enten at I foretrækker 10 sange eller valgmuligheden ”12 eller flere”.
Dette hænger formentlig sammen med, at 60% af jer foretrækker at DR indfører semifinaler til Dansk Melodi Grand Prix. Blot 6% af jer mener, at otte sange, som DMGP indeholder lige nu, er et passende antal, og hvis man sidder og ønsker sig semifinaler, giver det jo meget god mening, at man gerne vil have så mange sange som muligt med.
Afgørelse på selve aftenen
Når den danske finale skal afgøres, er der lidt mere blandede holdninger. 70% af jer er enige om, at DMGP afgøres på selve aftenen, og altså ikke via online/radio-afstemninger i tiden op til. Dansk Melodi Grand Prix er et show, hvor finalen skal være det afgørende.
Her stopper enigheden dog også mellem jer. Halvdelen af jer foretrækker at alle sangene fremføres én gang, hvorefter et scoreboard introduceres og der uddeles point – ligesom vi kender det fra f.eks. Melodifestivalen og Eurovision. Den anden halvdel foretrækker dog, at nogle af fårene skilles fra bukkene. Her er det stort set 50/50 om den gruppe foretrækker en superfinale med tre sange, eller om man foretrækker at sende halvdelen af sangene videre, hvorefter de fremføres igen og der kan stemmes om en vinder. Der har ellers været råbt højt om, at DR bør ændre afstemningssystemet, men der er altså ikke helt enighed om, hvad det egentlig skal ændres til.
Når finalen skal afgøres, er der bred enighed om, at seerne skal have noget at sige. Blot 2% af jer – skud ud til jer fem – har sagt, at juryen skal have mere magt end seerne. Godt og vel halvdelen af jer foretrækker at juryen og seerne har lige meget magt, mens cirka en tredjedel foretrækker at seerne bestemmer 75% af resultatet, mens der stadig er en jury, som dog kun bestemmer 25%.
International jury, fans og fagfolk
Spørger vi jer, hvem der så skal sidde i den jury, som mange af jer foretrækker, er der tre grupper af folk der stikker ud. Næsten 2/3 af jer foretrækker at vi har en international jury, mens næsten lige så mange foretrækker, at der sidder grandprix-fans i den jury. Endelig foretrækker lidt over halvdelen, at juryen også indeholder folk fra musikbranchen. I kommentarerne til spørgsmålet er der to der uddyber, at fagfolkene ikke skal komme fra samme gren af branchen, men at der sidder nogle folk med forstand på forskellige genrer, og som er forskellige steder i hierarkiet.
Derudover bliver det også understreget af flere, at de gerne vil se hvad juryerne stemmer kontra hvad seerne stemmer. Særligt den internationale jurys stemmer (hvis altså de inkluderes) er folk meget interesseret i at se.
To værter, som er vant til live-TV
I foretrækker et show, hvor der er to værter – det siger godt og vel 80% af jer. Når I skal pege på hvad I leder efter i en god vært, er svaret lige så tydeligt: Vi skal have værter som er vant til at lave live-tv. Alle andre muligheder har fået opbakning fra under 25% af jer, så det er altså et ret tydeligt billede der tegner sig.
Der er mange gode bud på mulige værter, men den største pointe tror jeg i virkeligheden ikke handler så meget om personerne, men mere om showsene. Der er rigtig, rigtig mange besvarelser, hvor der bare står ”Se dog på Sverige!” Det er sikkert skrevet i god mening, men når det ikke uddybes, fremstår det, undskyld mig, en smule arrogant. For hvad mener folk egentlig? Derfor vil jeg gerne fremhæve to kommentarer, som har samme hovedpointe, men som også fortæller meget præcist hvad det er, de savner:
” Kig til Sverige når det kommer til pause acts. Medley, remix, duetter, satire og sarkasme”
Besvarelse på spørgeskema
Eller man kan kigge på denne her:
”Der blir’ ikke brugt nok tid og penge på at iscenesætte sange på en original, fangende og nytænkende måde ligesom man gør i Melodifestivalen! Se på showet som f.eks. Kingdom Come med Anna Bergendahl i Melodifestivalen! Showet i sig selv er simpelt, kamera vinklerne øger virkelig kvaliteten af et simpelt sceneshow, scenografi og bare fokus på godt lys, flot outfit, stærk og velovervejet koreografi som bare spiller maks!! Få folk ind som forstår sangen, musikken og kan visualisere sangen og give den det der skal til for at vinde Eurovision”
Dette er gode eksempler på, at kritik godt kan fremføres pænt, ordentligt og sobert. Det gør de fleste af jer heldigvis også – og tak for det.
Hvis vi holder fokus på den første kommentar, så skriver mange af jer, at det danske show har en tendens til at blive for plat, og at værterne af og til fremstår barnlige. Flere efterlyser sketches og sjove indslag undervejs i showet, men uden at det bliver for ”Ramasjang-agtigt”, som nogle af jer beskriver det.
Lad os opsummere: Dansk Melodi Grand Prix skal indeholde minimum 10 sange, og de skal fremføres efter samme regler som deltagerne vil mødes med, hvis de kommer til Eurovision Song Contest. Der kan kun stemmes på sangene på selve aftenen, og den foretrukne løsning er, at der kommer et scoreboard, hvor alle sangene får point. Pointene uddeles af både seere og jury. I juryen sidder en lang række fagfolk fra musikbranchen, samlet med grand prix-fans og internationale jurymedlemmer. Ved afstemningen bliver det meget tydeligt hvad juryen har stemt på.
Seerne guides igennem aftenen af to værter, som er vant til at lave live-tv, og derudover har DR haft ekstra fokus på at skabe et mere voksent og mindre pjattet show. Bl.a. sketches og indslag undervejs er forbedret. Derudover har DR også givet den ekstra gas ift. staging og kameravinkler, så showet fremstår mere professionelt.
Dette var del 3 af 5 i vores opfølgning på #KomSåDanmark spørgeskemaet.
