Læserne har talt: Hun vinder Melodi Grand Prix 2024

Foto: William Green

Lørdag den 17. februar kl. 20.00 er det tid for Dansk Melodi Grand Prix 2024. Siden annonceringen af artisterne tilbage i januar, har vi kørt en poll blandt vores læsere og her er resultatet.

Blandt 8 sange skal vi i aften finde årets vinder af Melodi Grand Prix og den artist, der skal repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest i Malmø, Sverige.

Saba er favoritten hos vores læsere

Vi har spurgt vores læsere om deres favorit blandt de 8 bidrag, og resultatet er relativt klart. Over en tredjedel (34,19%) har peget på Saba’s “Sand” som deres vinder.

Advertisement

På en 2. plads lander færøske Janus Wiberg med 21,55% af stemmerne, mens Aura Dione snupper 3. pladsen og altså den sidste superfinaleplads, med 19,91% af stemmerne.

Der er langt ned til de øvrige konkurrenter, hvor 4. pladsen indtages af RoseeLu med “Real Love” i tæt kamp med Basims sang om Johnny.

Resultatet af Good Evening Europe’s DMGP poll 2024

Husk at følge os på Facebook, Instagram, X og Youtube for ikke at gå glip af vores opdateringer fra lørdagens store musikfest.