DMGP 2021: Her er favoritterne blandt de internationale fans

Foto: Andreas Raae og Morten Rygaard

Forud for showet lørdag aften kigger vi i krystalkuglen og forsøger at forudsige toppen og måske endda vinderen af Dansk Melodi Grand Prix ud fra de trends, vi ser fra forskellige kilder.

Advertisement

Læs også: Spotify – Én sang dominerer med halvdelen af alle afspilninger

I denne artikel kigger vi på de internationale fans for at få et billede af, hvordan de forskellige sange klarer sig udenfor Danmarks grænser. Det gør vi via ‘My Eurovision Scoreboard’, som er en populær app blandt Eurovision-fans verden over.

I app’en kan man rangere sangene i både Eurovision Song Contest og i de nationale finaler, herunder Dansk Melodi Grand Prix fra 1- 12 point. I app’en finder man også en samlet score, der er summeret op på de point, som alle brugerne har givet via deres rangering.

Dansksproget sang er mest populær blandt de internationale fans

Tager man et kig på scoren for Dansk Melodi Grand Prix, så ses det, at et par artister har lagt sig i front. Det drejer sig om Emma Nicoline, der altså på trods af en dansksproget sang, har scoret flest point blandt de internationale fans. Hun er dog tæt forfulgt af The Cosmic Twins, der i skrivende stund kun er 54 point bagud.

Bedømt ud fra stillingen i ‘My Eurovision Scoreboard’ så ville Emma Nicoline og The Cosmic Twins tage Jean Michel med i Superfinalen.
En anden og ret opsigtsvækkende placering i den samlede stilling er Fyr og Flamme, som pt. er bookmakernes favorit i Danmark, men som bestemt ikke appellerer til de internationale fans på samme måde. Faktisk ligger ‘Øve os på hinanden’ på sidstepladsen i den samlede stilling.

My Eurovision Scoreboard, samlet scoreboard, 05.0.2021 kl. 10.00
ArtistAntal stemmerI procent
Emma Nicoline             15.03017%
Cosmic Twins             14.97617%
Jean Michel             12.80814%
Nanna Olivia             10.65712%
Chief 1 & Thomas Buttenschøn                9.35610%
Claudia Campagnol                9.35510%
Mike Tramp                8.89710%
Fyr og Flamme                8.81010%
Sum             89.889100%
My Eurovision Scoreboard omregnet til procent

Se med kl. 15.30, når vi liveblogger fra generalprøven i DMGP 2021. Det foregår på vores Facebook-side.