GEE-panelet: Eden Alene – “Set Me Free” (Eurovision 2021)

Foto: SHAI FRANCO

Vi er glade for at kunne præsentere en ny omgang af ‘Good Evening Europe-panelet’, hvor vi som en optakt til Rotterdam vil diskutere og rangere alle årets 39 Eurovision-bidrag.

Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

Advertisement

Om GEE-panelet:
I panelet sidder 8 personer med forskellig baggrund, men som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest, og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Vi har en bl.a. en tidligere DMGP-deltager og kandidat i musikvidenskab med speciale i Eurovision, 3 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en stand up-komiker og fodboldfan, en Grand Prix-ekspert fra den montenegrinske delegation, en finne som elsker Chanée og N’Evergreen, en mandlig poptøs og softwareudvikler, en tidligere radiovært, som elsker Drag Shows næsten lige så højt som Eurovision, og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.
Du kan læse mere om de enkelte medlemmer her.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen mellem 1 og 12.
Du kan se medlemmernes point nederst i artiklen samt bidragets gennemsnit.

ISRAEL

GEE-panelets reviews

Mens Feker Libi havde noget personlighed og etnisk lyd, så er Set Me Free et fuldstændig ligegyldigt bud på endnu et radiovenligt backingtrack til din indkøbstur. Sådan et, man ikke rigtigt bemærker. Det er gået nedad for Israel i år, og det er brandærgerligt, for potentialet var der altså. Øv.

Daniel

Hvor jeg synes “Feker Libi” ville alt for meget på samme tid, synes jeg at Eden Alene har ramt noget helt rigtigt med “Set Me Free” omkvædet er let genkendeligt, man prøver ikke at implementere fire forskellige rytmiske fornemmelser i løbet af nummeret, men man holder sig til en steady popsound og et catchy omkvæd, og er det i bund og grund ikke det som er hele humlen ved ESC? 

Clara

Sidste år var det svært at vælge mellem de lækre bidrag, som var skrevet til Eden. Jeg var især vild med Feker Libi (“Forkølet Bi” ), men føler desværre ikke, at årets sange i samme grad gav Eden en mulighed for at shine. Når det er sagt, så var “Set Me Free” det bedste valg, og i den revampede version får Eden lov til at vise mere af sin vokale formåen. 
Efter et år med nedlukninger og corona i vores liv, så giver Eden os et festligt og energisk bidrag med et catchy omkvæd.
Jeg håber, det er nok til en finaleplads, for skønne Eden har så meget at byde på!  

Mette

Eden Alene er en dygtig og charmerende performer, men hun kan desværre ikke løfte “Set Me Free” der lyder som en tilfældig popsang man glemmer i mængden. Hvor “Feker Libi” virkede som et rigtig godt match til Edens vokal og personlighed, virker det bare ikke som om hun rigtig nyder at synge året bidrag, og det skinner desværre igennem. 

Mila

Israel er lidt mit “andet” ESC-land, og jeg er som regel ret begejstret for deres bidrag. Eden Alene har en lækker stemme, som jeg synes blev brugt godt i “Feker Libi” sidste år, og i “Set Me Free” er der i revampen lagt en meget høj whistle tone ind… vel for at vise at hun kan. Det er set før, og resten af sangen mangler lige det sidste for at blive helt så catchy, som man formentlig har prøvet ved at revampe. Ændringerne er absolut til det bedre, men det er altså bare en stærk semi med mange bangers i, og jeg er ikke sikker på at den her står distancen.

Simon