Italiensk rockband med dansk islæt til Eurovision

Måneskin
Foto: MÅNESKIN

Lørdag aften – og et godt stykke ud på natten – holdt Italien finale i den store, traditionsrige San Remo Festival.

Efter fire dage med show hver eneste aften, var lørdag aften kulminationen på årets store italienske musikfest. På forhånd havde favoritværdigheden skiftet flere gange, og blandt de største favoritter blev de tidligere Eurovision-deltagere Francesca Michielin og Ermal Meta nævnt.

Advertisement

Men det blev i stedet et rockband med et dansk islæt, som endte med at vinde. Da stemmerne var talt oop klokken lidt i tre, blev bandet Måneskin nemlig udråbt som vindere med sangen Zitti E Buoni (“Klap i og sæt dig ned”).

Måneskin er et noget utraditionelt navn til et italiensk band, men der findes en god forklaring. Bandets bassist, Victoria de Angelis, er nemlig halvt dansk, og derfor endte bandet med et dansk ord som navn.

Tidligere er Måneskin blevet nummer to i den italienske udgave af X-Factor, og nu skal de altså forsvare de italienske farver ved Eurovision Song Contest i Rotterdam til maj.

Kan Zitti E Buoni leve op til de sidste ti års store italienske resultater? Deltag i debatten på Facebook.