Bulgarien: Victoria vender tilbage med ‘Growing Up is Getting Old’

Foto: LORA MUSHEVA

Bulgarske Victoria er tilbage igen i 2021, efter at hun også var valgt som Bulgariens repræsentant i 2020, og hun har i dag offentliggjort videoen til ‘Growing Up is Getting Old’ som sin sang til Eurovision 2021.

Hun lagde selv de sange ud, som man kunne vælge imellem, og bad folk om at komme med deres kommentarer på diverse sociale medier. Og selv om mange havde forventet det ville blive sangen ‘Imaginary Friend’, valgte den 23-årige sangerinde at gå med den afdæmpede ‘Growing Up is Getting Old’.

Advertisement

Der er stolte bulgarske traditioner at forsvare i de senere år, efter en 4. plads i 2016 og en 2. plads i 2017. Tror du hun kan komme med op blandt favoritterne, som hun var i 2020, eller må Bulgarien tage til takke med mere sekundære placeringer i år?